Spar over 80% på bøger på nettet

Bøger kan være rigtig dyre. Dog fandt jeg for nyligt ud af, at der er enormt stor forskel på priserne for det samme produkt. Især hvis vi taler e-bøger.

Efter at have set The Hunger Games i biografen blev jeg grebet af historien og ville købe første bog i serien også. Eftersom min iPad er ideel til boglæsning, fandt jeg hurtigt frem til bogen i iBooks. Her koster den 159 kr. (dansk udgave, da den engelske udgave ikke findes i den danske bogbutik). Jeg vidste dog at Amazon.com sælger bøger og e-bøger også til billige penge, så jeg valgte at tjekke dette ud inden jeg købte e-bogen.

Her kunne jeg til min overraskelse se, at samme e-bog (engelsk udgave, som var den jeg ønskede at købe) kun kostede $5, hvilket lige nu svarer til 29 kr! Det er en besparelse på 81%!

Det kan altså betale sig at lige undersøge markedet. Og når vi taler Amazon og e-bøger, så har de en app til dette. Så så snart du har købt den på deres website, ligger den i din Kindle app. Super smart og super billigt.


©2017  - All rights reserved