Sælg dine gamle konsol spil og få op til 1000 kroner pr. spil

Coolshop er en side der b.la. sælger spil til computere og konsoller (Wii, Playstation, Xbox osv.) og de har startet et nyt koncept. Sælg dine gamle spil og få gode penge for dem. Det eneste krav er, at du skal være minimum 18 år, at spillene skal være i god stand og at du skal sælge for minimum 100 kr.

Du sælger til Coolshop
I modsætning til Den Blå Avis eller lign, så skal du ikke sælge til eventuelt bydende. Du sælger dine spil til faste priser (fastlagt af Coolshop) direkte til dem. Det er en fordel da det er en hurtig og nem handel og du ved præcis hvad du får. Pengene får du enten kontant eller som Coolshop points du kan bruge til at købe andre produkter hos dem.

NES, SNES, N64, GameCube, Wii, Xbox, PS1, PS2, PS3, GameBoy – alle konsoller
Du kan sælge spil til alle konsoller. Faktisk får du ofte flere penge for meget gamle spil (da de er sværere at få fat i). Det kan også være en god idé at lige tjekke efter om prisen er ok. Det kan du gøre ved at tjekke hvad andre sælger den til på eBay eller DBA.

Priser fra 20 til 1000 kroner
Priserne varierer meget alt efter sjældenthed, alder og popularitet. Men der er faktisk rigtig mange penge at hente, hvis du sidder inde med det rigtige på loftet. F.eks. får du hele 1000 kroner for Super Nintendo spillet Soul Blazer og du får 800 kroner for spillene Mega Man X3 og Mega Man 7.


©2017  - All rights reserved