48% af unge har ikke styr på deres økonomi

I dag skriver diverse nyhedsmedier og aviser, at 48% af Danmarks unge ikke har styr på deres økonomi. Dette er resultatet af en undersøgelse som 24-timer har foretaget blandt 18-29 årige. En fjerdel giver helt op på deres privatøkonomi, fordi de finder det uoverskueligt og svært.

Ikke overraskende resultat
Vi må sige, at dette tal egentligt ikke kommer som en overraskelse for os. Vi møder nemlig rigtig mange mennesker, også venner og bekendte, der fortæller at de synes det er rigtig svært. Men et eller andet sted er det jo klart. Som der blev oplyst på TV2 news i dag, er ingen født med økonomisk forståelse. Det er noget man skal lære. Og desværre er det de færreste folkeskoler (og gymnasier for den sags skyld) der har fokus på privatøkonomi.
En af de områder som folk finder svært er at udfylde selvangivelsen. SKAT er også et kompliceret system, men hvis ikke du prøver at sætte dig ind i det, risikerer du enten at snyde dig selv i skat eller at få et skattesmæk.
Vi vil i den nærmeste fremtid lægge fokus på SKAT, så du får helt styr på dette.

Gratis hjælp til din privatøkonomi
Vi besvarer gladeligt spørgsmål om privatøkonomi. På siden ‘Om bloggen’ kan du skrive direkte til os med dine spørgsmål og så besvarer vi dem. Det samme gør sig gældende i kommentarerne under hvert indlæg. Husk at ingen spørgsmål er dumme!

Gratis budgetlægning – download nu!
Vi har også udviklet et gratis regneprogram hvori du kan lave et grundbudget på månedsbasis. Det er meget simpelt og du skal blot taste dine indtægter og udgifter ind. Listen gør det nemt at få det gjort. Med grundbudgettet får du bl.a. et godt overblik over din økonomi, om den hænger sammen og hvor du bør finde besparelser.
Du finder vores gratis grundbudget her.

Kilde til undersøgelse


©2017  - All rights reserved